Huguenotterne fra Fredericia

Slægten

Huguenotterne fra

Fredericia



Fredericia blev grundlagt i 1650, men havde en svær start. Krigshandlinger, manglende økonomi og besvær med at tiltrække de "gode" borgere til byen gjorde, at den ikke var udviklet som intentionen. Især den tildelte asylret havde tiltrukket en del af de uønskede borgere, der af forskellige årsager var på flugt fra loven fra andre steder i Danmark. Frederik 4. besluttede sig derfor til at invitere den reformerte gruppe til at bosætte sig i Fredericia i 1719. De reformerte havde et godt ry som dydige og arbejdsomme - to karaktertræk, som Frederik 4. gerne så komme til Fredericia.

I 1720 kom de første familier op til byen fra Brandenburg. Inden for to år ankom ca. 70 familier. Frederik 4. gav de reformerte en række særlige privilegier. Menigheden fik anvist jord inde i byen til beboelse og dyrkning, samt over 200 havepladser uden for byen. Denne jord blev administreret kollektivt af menigheden. I 1736 kunne man indvie kirke og kirkegård. Fra 1821 blev kirkens område desuden udvidet med en skole.

Reformert Kirke i Fredericia

Min forskning tager udgangspunkt i min farfar Daniel Jacob Devantier Honoré, som levede fra 1906-1956. Han var den sidste "ægte" huguenot i min gren af Honoré-slægten, da han giftede sig ud af den Reformerte slægt med Ingrid Cecilie Sørensen.


Daniels forfader Pierre Honoré stammer fra Mons i det sydlige Belgien (Landskabet Hainaut), men lige før eller efter hans fødsel flygtede familien til Brandenburg, hvor de oprettede kolonien Gross Ziethen.

Sammen med fjorten andre fransk-reformerte familier (huguenotter) kom han med sin familie til fæstningsbyen Fredericia den 29. september 1719.