| Notater |
- Visti Olufsen, må være født omkring 1610, og død ca 1690. Han er selvejergårdmand og ejer halvdelen af Egebjerggård, beliggende syd for Vridsted. Her er han nævnt allerede 1637 som jordegen gårdmand, og han er nævnt flere gange op til 168
8. Hans hustrus navn er ikke kendt, men de har mindst fem børn: 1.Gregers Vistisen. 2.Oluf Vistisen født i 1642, efter ham fortsætter Olufsen eller Olsen navnet.Oluf Vistisen bor på Søndergård i Vroue. Denne gård overtager han efter broder
en Gregers, denne boede på Søndergård i årene 1668-1688. 3. Peder Vistisen bliver født den 16/8 1653, og han gifter sig ca år 1690 med Kirsten Knudsdatter til at overtage en del af Faarbækgaard . Deres søn, Visti Pedersen, der gifter sig i 1
738, er nok født ca 1700. 4. Ole Vistisen født i 1640 og død i Trandum, Sevel i 1708, og 5.Dorthe Vistisdatter som bliver gift med en søn fra Faarbækgaard, Morten Nielsen, og dermed tilfører en yderligere del af denne gård til Visti slægten.
I matr
iklen fra 1688 står det at Hans Knudsen ejer Egebjerggård og at Jens Mortensen 1/3 og Visti Olsen er 2/3 fæstere på den.Hartkorn er sat til 13-5-3-1. På samme tid er Søndergård i Vroue ejet afVisti Olsen og fæstet af Gregers Vis
tisen. Ny hartkorn er her 5-6-1-0.
Cand. mag. J. C. Hansen har skrevet en interessant artikel på 10 sider omhandlende udviklingen i perioden år 1600 til 1800 på Faarbækgaard og forbindelsen til Visti Olsen slægten gennem flere sl¦gtsled. Denne artikkel er fundet i Årbog for
Viborg fra 1945, page 113-122.
Hermed følger et kort resumep: Næppe nogen anden gård her på egnen bevarede de rent middelalderlige ejerforhold så langt ned i tiden som Faarbækgaard - nemlig til omkring år 1800.Derved giver denne gård et klart billede af, hvorledes udv
iklingen er gået fra slægtseje til enkeltmandseje og fra gård til landsby; for mens Fårbæk endnu ved år 1700 kun var een stor gård, med flere beboere, er der jo nu en landsby med femgårde og et boelssted. Bøndergårdene i gamle dage var i re glen store slægtsgårde hvor mange slægtsmedlemmer kunne have part, og hver parthaver havde ret til årlig fra gården at modtage en kornafgift, hvis størrelse stod i forhold til den pa
rt, han ejede i gården. Denne bondeskyld, som den kaldtes, kunne altså variere fra enkelte potter rug årlig for en lille part, til flere tønder, hvis ejeren ejede en stor part. Loven tillod ikke, at en slægtsgård blev udstykket til parthave
rne, så de hver isærfik et lille stykke jord svarende til hans andel. Ej heller måtte den, hvis den havde et stort jordtilligende, drives under et som en herregård. Jordlovgivningen havde af praktiske hensyn fastslået at en plovs jord , var de
BIRT: RIN MH:IF49968
DEAT: RIN MH:IF49969
EVEN: RIN MH:IF49971
NOTE: PRIN MH:IF49971
OCCU: RIN MH:IF49970
NOTE: PRIN MH:I19824
|
1610 - 1690 (80 år)
