I 1680’ernes Frankrig kom de franske reformerte, huguenotterne, under stort pres fra den katolske statsmagt, og flere så sig nødsaget til at flygte til protestantiske lande i Europa, heriblandt Danmark og Tyskland. Efter reformationen i Danmark i 1536 gik landet fra at være katolsk til evangelisk-luthersk, og styret tillod i princippet ikke andre trosretninger inden for landets grænser. Men huguenotterne havde ry for at være dygtige handelsmænd og håndværkere, og med støtte fra Christian 5.s dronning Charlotte Amalie (1650-1714), der selv tilhørte den reformerte kirke, fik de første huguenotter en midlertidig indrejsetilladelse i 1681. Fra 1685 ankom flere til København efter at der var blevet udstedt en række privilegier til de reformerte, og i 1689 stod en reformert kirke på Gothersgade i København færdig.
I 1719 blev huguenotfamilier i Brandenburg inviteret til at etablere sig i Fredericia, hvor de modtog særligt gunstige privilegier. Huguenotkolonien blev grundlagt, idet styret ønskede at få byens handels- og købstadsliv til at accelerere. Huguenotterne havde ry for at være driftige og dydige borgere, og de blev en stor aktie for byens videre handelsliv og udvikling.
I dag er de reformerte menigheder, både i København og Fredericia, anerkendte trossamfund, og kirkerne er en del af de danske frikirker.