Huguenotterne fra Fredericia

Slægten

Huguenotterne fra Fredericia

Reformert Kirke i Fredericia

Min forskning tager udgangspunkt i min farfar Daniel Jacob Devantier Honoré, som levede fra 1906-1956. Han var den sidste "ægte" huguenot i min gren af Honoré-slægten, da han giftede sig ud af den Reformerte slægt med Ingrid Cecilie Sørensen fra "Ulleruphøj" på Fredericia Nørremark.


Pierre Honoré stammer fra Mons i det sydlige Belgien (Landskabet Hainaut), men lige før eller efter hans fødsel flygtede familien til Brandenburg, hvor de oprettede kolonien Gross Ziethen.
Sammen med fjorten andre fransk-reformerte familier (huguenotter) kom han med sin familie til fæstningsbyen Fredericia den 29. september 1719. De kom fra Uckermarcht i Brandenburg, hvortil familierne var flygtet i 1697 som følge af forfølgelsen af huguenotterne (calvinisterne) i Frankrig og Belgien. Tidligere havde familierne boet i kurfyrstendømmet Pfalz.
Frankrigs calvinister i det 16. og 17. århundrede fik især tilslutning fra landadel, lavere borgerskab og håndværkere. I det 16. århundrede var de udsat for katolsk forfølgelse og på Bartholomæusnatten i 1572 skete et regulært massemord på huguenot-adlen i Paris. Ganske vist fik huguenotterne religionsfrihed i 1598, men i 1685 ophævede Louis den 14. deres rettigheder. Det medførte en masse-udvandring af især håndværkere til de omkringliggende lande.
I 1682 gav Christian den 5. religionsfrihed til Fredericia, som tiltrak både huguenotter og jøder. De fleste familier havde dyrket tobak, mens de boede i Brandeburg, og det fortsatte de med i Fredericia.
Pierre Honoré bliver gift med Marie Desmarets i 1706 i Brandenburg, og de fik ni børn ialt.
I april 1720 er Pierre Honoré med i en henvendelse til Fredericias magistrat vedrørende tildeling af land til tobaksplantørerne. Den 25. apr. 1720 mødte Pierre Honore, Abraham Soyau og Jacques Feu op hos borgmesteren i Fredericia for at få anvist den gratis jord som var blevet lovet dem af Kongen - Frederik d. 4.
Den 30. september.1720 foreligger følgende opgørelse over hans hustand: "Pierre Honore, sa femme et 7 enfant."
Ifølge rådstuebogen fik han borgerskab i Fredericia den 16. april 1721.
Sammen med de fire/fem største tobaksplantører leverede han ca. 75.000 pund tobaksblade i 1723. Udbyttet fra kolonien kulminerede i 1781 med 1,6 mill. pund tobak. Foruden tobak avlede de reformerte også kartofler, som på grund af deres høje kvalitet blev sendt til København.


Flygtende Huguenotter

Reformert Skole i Fredericia

Fredericia blev grundlagt i 1650, men havde en svær start. Krigshandlinger, manglende økonomi og besvær med at tiltrække de "gode" borgere til byen gjorde, at den ikke var udviklet som intentionen. Især den tildelte asylret havde tiltrukket en del af de uønskede borgere, der af forskellige årsager var på flugt fra loven fra andre steder i Danmark. Frederik 4. besluttede sig derfor til at invitere den reformerte gruppe til at bosætte sig i Fredericia i 1719. De reformerte havde et godt ry som dydige og arbejdsomme - to karaktertræk, som Frederik 4. gerne så komme til Fredericia.

I 1720 kom de første familier op til byen fra Brandenburg. Inden for to år ankom ca. 70 familier. Frederik 4. gav de reformerte en række særlige privilegier. Menigheden fik anvist jord inde i byen til beboelse og dyrkning, samt over 200 havepladser uden for byen. Denne jord blev administreret kollektivt af menigheden. I 1736 kunne man indvie kirke og kirkegård. Fra 1821 blev kirkens område desuden udvidet med en skole.